Sdr. Tranders Andelsmejeri, Sdr. Tranders Bygade nr. 22.
Dette er ikke byens ældste mejeri! Det lå nemlig i Thorns gård, Trandersgaard - og blev sandsynligvis oprettet i 1882. Dette billede er formentlig fra 1914 og viser den bygning, der blev bygget efter at "Interessentskabet Sdr. Tranders Andelsmejeri" i 1887 havde fået skøde på den grund, hvorpå denne bygning kom til at ligge. Som det forhåbentlig kan ses, holder der langs rampen 2 mælkevogne; de blev brugt til at bringe mælk og ost m. m. ud til datidens husmødre, der jo var hjem-megående; vognene kom både til Gistrup, Vejgård og Aalborg; i Sdr. Tranders gik man selv hen på mejeriet og hentede, hvad man måtte have brug for! Mejeriet blev lukket allerede i 1952; derpå var bygningen i flere  år rammen om renseriet "Master" indtil det lukkede i 1972.  I 1975 blev bygningen totalt renoveret og har siden været privatbolig.

Sdr. Tranders Brugs, Sdr. Tranders Bygade nr. 32.
Gård- og husmændene i Sdr. Tranders var tidligt med i  andelsbevægelsen. Det begyndte med andelsmejeriet, men allerede i 1894 besluttede man at åbne en brugs. Den kom til at ligge meget centralt i byen - og havde lige fra begyndelsen stor omsætning. Man handlede med meget andet end fødevarer: Kul, reb, petroleum (til lamper bl.a.), cement, værktøj m.m.m. Omsætningen gik så godt, at bestyrelsen og generalforsamlingen i 1912 besluttede at opføre en ny bygning vinkelret på den oprindelige. Uddeleren, der jo var ansat til at stå for butikken, boede nu i den ældre del, medens forretning med lager lå i den nye bygning. Engang i 1930-erne åbnede man også en bezintank, der blev placeret lige vest for forretningen. Salget fortsatte med at gå frem lige til omkr. 1975, da stadig flere begyndte at handle på vej hjem fra arbejde (som regel i Aalborg). I 1979 blev brugsen overtaget af F.D.B.,- men det hjalp ikke meget på omsætningen -og i 1984 var årsresultatet så ringe, at F.D.B.  besluttede at lukke forretningen. I 1985 blev bygningen solgt og ombygget til ejerlejligheder.

Smedien i Sdr. Tranders, Sdr. Tranders Bygade nr. 36.
Sandsynligvis er smedehuset opført i 1873, men vi ved ikke præcist, hvornår det er blevet smedie. I 1926 købte smed Jens Mørch imidlertid ejendommen for et drive  smedie der - og huset forblev i familiens eje indtil 1973..- Smeden kunne ingen undvære i de gamle landsbysamfund: Her skulle hestene skoes, ploven have nyt skær og harven nye tænder o.m.a. Men efter 2. Verdenskrig gik udviklingen stærkt, og da vi kom frem til 50-erne, vandt den nye  opfindelse, elektrosvejseapparatet, hurtigt frem. Denne udvikling havde smeden og hans sønner hurtigt erkendt, idet de allerede tilbage i 1944 eksperimenterede med at bygge vogne,- en udvikling, der nåede sin første kulmination, da de i begyndelsen af 50-erne opførte en ny, stor fabriksbygning bag den gamle smedie.

Den blev dog også med tiden for lille, og nu tog man det helt store spring, da man i 1973 indviede den store, nye vognfabrik imellem Sdr. Tranders og Gistrup. Den blev dog senere solgt, og efter en periode i Skalborg ligger vore dages vognfabrik nu i Svenstrup. Den gamle smedie blev solgt i 1973 og efter ombygning(er) har den siden været anvendt til privatbolig,- men smedefamilien bor stadig i Sdr. Tranders!

Sdr. Tranders Bygade nr. 52

De beboere, der kan huske tilbage til tiden før 1986 i Sdr. Tranders, vil nok have en erindring om, at der, hvor lægens smukke hus nu ligger, lå dengang en temmelig brøstfældig bygning, som ganske vist blev kalket hvert år inden Pinse, men som alligevel trængte til "en kærlig - og måske især -yngre - "hånd"!.- Sagen er, at her boede indtil 1977 gamle Dorthea Hein og hendes søn, Niels. Iflg. kirkebogen hed Dortheas mand Anders Christian Nielsen Sørensen, "kaldet Hein",- og det slog også til: Familien blev altid kaldt Hein. I 1985 flyttede Niels på Plejehjem og i 1987 købte lægen grunden, hvor det nuværende hus blev bygget; det rummer både praksis og privatbolig.

Pogeskolen, Sdr. Tranders Bygade nr. 26.

I 1918 fik Sdr. Tranders kommune skøde på det stykke jord, hvor man samme år byggede Pogeskolen. Her har altså alle de børn, som efter dette tidspunkt skulle i skole, grundlagt deres boglige viden! Man gik i skole her i de 2 første år,- og mange af de mennesker her i byen, jeg i tidens løb har talt med, har en tydelig erindring om i hvert fald den sidste, rare lærer(-inde!), frk. Maren Uhrenholdt.- Skolen var vistnok i brug til 1962 og har siden da været privatbolig.

"Den store skole", Sdr. Tranders Bygade 53.

Når børnene efter 2. klasse forlod pogeskolen, kom de i "den store skole", der ligger lige ved siden af kirken. Her blev den første skole åbnet allerede i 1739, da Grev Frederik Christian Danneskiold -Samsøe fra godset Lindenborg købte et "gadehus", der lå, hvor den senere skole-bygning kom til at ligge.. Få år efter, i 1747, erhvervede "skolemesterembedet" skøde på ejendommen,- men nu fra Sohngårdsholm, idet skødet er underskrevet af  Joh.s Bentzen "til Sohngaardsholm". Det betyder muligvis, at Sdr. Tranders i mellemtiden er lagt ind under Sohngårdsholm. Bygningen blev kraftigt istandsat, da landet i 1814 fik den første almueskolelov,- men den stod dog ikke sådan til at redde.

I midten af 1840-erne besluttede man at rive den gamle bygning ned - og i stedet opføre en helt ny skole; det er baggrunden for, at der - med romertal (!) - står 1846 på husets facade.. Det er altså i store træk den bygning, vi kender i dag. I 1907 blev skolen lagt ind under Sdr. Tranders kommune - og her besluttede sognerådet i 1918 at skifte stråtaget ud med tegl og at sætte en kvist på mod vest.
I 1962 blev skolen lukket, men den gjorde dog stadig gavn dels som bibliotek, dels som kommune- kontor og endelig som pensionistbolig for lærer Sørensen og hans kone. Sådan fortsatte det indtil lærer Sørensens død i 1970. Efter kommune-sammenlægningen samme år besluttede Aalborg Byråd at sælge bygningen - og siden da har den fungeret som privatbolig.

Slagteriet og slagterforretningen i Sdr. Tranders, Søndertrandersvej nr. 166

 
Som det fremgår af billedet, var der tale om en stor forretning. Det begyndte i 1904, da Petræus Lassen købte ejendommen. Han drev slagteri og slagterforretning her indtil 1951, da sønnen Holger overtog den.- Men han måtte allerede i 1954 lukke,- sandsynligvis er konkurrencen udefra blevet for hård samtidig med at køleskabe (og frysere) blev mere almindelige. Ejendommen blev dog i familien indtil 1976, hvorefter den udelukkende har fungeret som privatbolig. Personerne på billedet er fra venstre: Petræus Lassen, Holger Lassen, Niels Lassen og Christian Brøndum (en svigersøn), Billedet er fra 1932.