Side, afsnit, tekst
76, Flora og fauna.
Sløruglen er kendt i Sdr. Tranders.

Side, afsnit, tekst
187, Stednavne.
N. og S. Tranders ved Aalborg, 1231 Trannes, 1406 Trannys, har været sammenstillet med det norske ord trant 'tragt'. I jysk skal det kunne betyde 'forhøjning', hvilket kan passe på de topografiske forholde, men man har også peget på fuglenavnet trane.

Side, afsnit, tekst
192, Stednavne.
Gug, S. Tranders s. Fleskum h. 1425 Gugh, udtalt [guw´r]. Heri ser Svv. Aakjær et navneord beslægtet med oldn. gygja 'hulning, (fald)grube', hvorimod Hald mener *gy 'kløft', en afledning til oldn. gjá, og endelsen -høj.
PS: I Aage Houkens bog 'Håndbog i danske stednavne' fra 1956 s. 290, fremgår at han mener at ordet skal udtales med slutstød: [guw']

Side, afsnit, tekst
223, Bonden og jorden. Kejserkrigen 1627-29
Fra Sønder Tranders meddeltes det, at 'først kejserens folk kom her til landet, da blev Søndertranders grander og bymænd af dem jaget fra gårde, huse og hjem og hvad de havde. Og så havde femkompagnier nogle ugers tid deres lejr der i byen, hvilke på samme tid ødelagde, fortærede og borttog, hvad der fandtes deri: øksne, køer, svin, gæs, fetalje, og deres korn med deres heste opfodrede og under hestefødder nedred, skammelig og slemmelig det forødte, udplyndrede og ilde medhandlede, hvad i samme by var. Og siden førnævnte ryttere var derfra kommet, lod de sig - såvel som andre soldater, der i Aalborg var - hidføre og borttage, hvad korn der var efterblevet, så de fattige folk i byen intet af deres beholdt, men måtte vige fra deres huse og gårde, ikke kunne der være, så de nødtes til og aldeles måtte drage fra byen, så den stod øde fra førnævnte tid, kejserens folk kom der i lejr og til påske dernæst efter. Og hvad tilforn ikke var forødt, blev imidlertid: huse, boskab, lofter og andet - forrøvet og borttaget, så de fattige folk måtte moxen bede og besøge andre godtfolk om deres underhold'

Side, afsnit, tekst
243, Bonden og jorden
Om vider og vedtægter i Himmerland: Sdr. Tranders' vedtægt forbyder at ride, køre eller gå af byen til Aalborg eller nogetsteds, 'medmindre uomgængelig fornødenhed det udkræver', og den, der forsømmer 'kirkens og Guds hus på en bededag', skal bøde en sletdaler til sognets fattige.

Side, afsnit, tekst
265, Bonden og jorden. Træfningen ved Lundby Krat 1864.
I Sdr. Tranders fandtes en lille afdeling danske soldater, som skulle holde øje med den østlige Limfjordskyst, så de kunne bringe meddelelse i tide, hvis prøjserne skulle forsøge overgang til Vendsyssel. Det var dem, prøjserne var ude efter. Meget tidligt den 3. juli drog de mod Sdr. Tranders.

Side, afsnit, tekst
495, By og erhverv.
Aalborg hørte i middelalderen til Viborg stift; men 1554 blev byen sæde for biskoppen over Vendelbo stift, hvortil foruden de to bysogne lagdes Hasseris, Egholm og Sønder og Nørre Tranders sogne. Hasseris blev anneks til St. Budolfus, Egholm og Sønder Tranders til Vor Frue sogn.

Side, afsnit, tekst
525, By og erhverv.
Omkring 1775 oprettede gårdejer Christain Bruun en kridtpibefabrik, "Bruunsted" i Gistrup syd for Aalborg. Bruun var født den 20. marts 1746 i København og døde den 16. juni 1852, 106 1/4 år gammel; han er formentlig den længstlevende himmelbo, som kan påvises. Hans svigersøn, Martin Bach, fortsatte pibefabrikationen på sin gård i Sønder Tranders.

Gug
Side, afsnit, tekst
018, Landskabet.
Af de skrivekridtforekomster, der udnyttes til jordbrugskalk, skal blot nævnes kridtbruddet ved Gug på sydsiden af Tranders øen.

Side, afsnit, tekst
192, stednavne.
Gug, S. Tranders s. Fleskum h. 1425 Gugh, udtalt [guw´r]. Heri ser Sv. Aakjær et navneord beslægtet med oldn. gygja 'hulning, (fald)grube', hvorimod Hald mener *gy 'kløft', en afledning til oldn. gjá, og endelsen -høj.

Side, afsnit, tekst
375. Sagn og overtro, nedlagte kirker.
Gug Kirke, Sønder Tranders sogn, nævnes 1525. Synes nedlagt efter reformationen, spor sås 1769.

Peder Høg og Niels Krabbe oplader og skøder på deres egne og deres arvingers vegne, specielt Peder Høgs datter Sofie, forskelligt (opregnet) jordegods i Nørre og Sønder Tranders til kong Erik og dronning Margrete og kronen. (19/5-1406)
http://drb.dsl.dk/diplomer/06-075.html

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at fru Ingegerd, enke efter Mikkel Krabbe, på rettertinget har skødet al sin ret i Tranders til dronning Margrete. (19/5-1406)
http://drb.dsl.dk/diplomer/06-076.html

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Niels Eriksen og hans hustru Sofie på rettertinget har skødet al deres ret til godset Tranders til dronning Margrete. (30/7-1406)
http://drb.dsl.dk/diplomer/06-119.html

Niels Eriksen og hans hustru Sofie Pedersdatter lover at fuldbyrde det skøde, hvormed Sofies fader Peder Høg og Jens Mikkelsen Krabbe har skødet og opladt dronning Margrete og kong Erik deres mulige ret til forskelligt gods i Sønder- og Nørre Tranders m.m., og giver afkald på alle krav på dette gods. (6/8-1406)
http://drb.dsl.dk/diplomer/06-127.html

Stig Munk og Niels Krabbe erkender at have modtaget 100 lødige mark af hr. Mogens Munk på dronning Margretes vegne til Niels Eriksen, husfoged på Ribe, og hans hustru Sofie for deres mulige rettighed i Sønder og Nørre Tranders. (6/9-1406)
http://drb.dsl.dk/diplomer/06-151.html